Dansk Sprogrevision

Filformater

Pdf
Der er mange fordele ved at bruge pdf i forbindelse med korrektur og tekstrevision. Den nødvendige software, Adobe Acrobat Reader DC, er gratis, let tilgængelig og uhørt kompatibel. Desuden er pdf stabilt, kompakt og meget nemt at bruge. Det er ligegyldigt hvilket tekstbehandlingsprogram el.lign. du foretrækker, og ligegyldigt om du bruger pc eller Mac. Det eneste der betyder noget, er tekstens udformning.

Korrektur og tekstrevision via pdf illustrerer – og forklarer til en vis grad – hvordan din tekst bør tage sig ud, men du skal selv foretage de pågældende ændringer i teksten. Du bruger det program du plejer at bruge, og skal blot sørge for at tekstens endelige udformning stemmer overens med korrekturens eller tekstrevisionens anbefalinger.

Hvis der skal foretages rigtig mange ændringer i en tekst, er pdf ikke et godt valg. Du skal bruge meget tid på at indføje korrekturens eller tekstrevisionens rettelser, og der er risiko for at der opstår nye fejl i teksten undervejs. Pdf fungerer bedst i forbindelse med meget sikre sprogbrugere.

 

Word, OpenOffice Writer, Google Docs, InDesign osv.
I situationer hvor det ikke er hensigtsmæssigt at bruge pdf, finder vi en anden løsning. Tekstbehandlingsprogrammer er udstyret med velfungerende og brugervenlige kommentar- og korrekturfunktioner, og i mange tilfælde er det oplagt at bruge et af de programmer frem for pdf.

Når de programmer bruges, indgår rettelserne i den tekst du modtager, og du behøver derfor ikke selv at foretage dem. Du har dog stadigvæk mulighed for at tage stilling til de enkelte rettelser inden du accepterer dem.
Dansk Sprogrevision Brolæggerstræde 6, baghuset, 1. sal 1211 København K 29 72 28 11 info@dansksprogrevision.dk